
TIL 4 PERSONER
INGREDIENSER
TIL GRILLEDE PEBERFRUGTER
- 1 rød peberfrugt
- 3 fed hvidløg
- 10 gr. persille
- 150 ml olivenoile
- Salt
- Peber
TIL GNOCCHI
- 500 g melede kartofler
- 100 gr. mel, type 00
- 1 æg
- 50 gr. revet parmesan
- Salt
- Peber
- Revet muskatnød
TIL TOMATCONFIT
- 8 tomater
- 10 blade salvie
- 4 kviste frisk timian
- 10 stængler frisk basilikum
- 3 fed hvidløg
- 250 ml. olivenoile
- Salt
- Peber
TIL FYLDET
- 150 gr. bøffelmozzarella
- 50 gr. revet parmesan
- 3 stængler frisk basilikum
- ½ spsk. olivenoile
- Basilikum til servering
- Salt
- Peber
FORBEREDELSE
GRILLEDE PEBERFRUGTER
Placér peberfrugten direkte på et gaskomfur eller på øverste hylde i ovnen i et fad ved 250°C. Vend peberfrugten en gang i mellem så alle sider brankes og skindet bobler op. Når alle sider er sorte placeres peberfrugten i en skål, som tildækkes med husholdningsfilm i 15 min. I mellemtiden hakkes persille og hvidløg pilles og knuses. Brug en grøntsagskniv til at pille skindet af peberfrugten, skær i halve og fjern alle frø. Skær peberfrugten i strimler og læg dem i en skål, tilsæt derefter hvidløg, persille, salt og peber. Dæk med olivenolie. Dæk skålen til med husholdningsfilm og lad hvile natten over ved stuetemperatur.
TIL TOMATCONFIT
Bring en gryde med vand i kog. Fyld en stor skål med is og koldt vand. Skær et kryds i toppen af hver tomat. Blancér dem i ca. 20 sekunder i kogende vand og placér dem derefter med det samme i isvandet. Brug gerne en hulske. Brug en grøntsagskniv til at trække skindet af uden at skære i selve tomaten. Placér tomaterne i et fad, tilsæt salt og peber og dæk til med husholdningsfilm. Lad dem hvile i køleskabet natten over. Tag tomaterne ud af køleskabet en time før de skal i ovnen. Forvarm ovnen til 130°C. Pil og knus hvidløgene. Drys tomaterne med urter og hvidløg og dæk med olivenolie. Bag tomaterne i 4 timer eller indtil de er helt møre. Læg herefter tomaterne og olien i en lufttæt beholder.
TIL GNOCCHI OG FYLD
Kog kartoflerne i usaltet vand i 30-40 min. eller indtil de er gennemkogte. Hæld vandet fra og lad køle af i 10 min. Pil kartoflerne og mas dem med en kartoffelmoser i en stor skål. Form et lille hul i kartoffelmassen og tilsæt æg, parmesan, salt, peber og muskatnød. Brug dine hænder og en dejskraber til at blande det hele sammen. Tilsæt mel i små mængder og bland hurtigt indtil gnocchi-massen er samlet. Tilsæt mere mel, hvis blandingen er for klistret, men vær påpasselig med ikke at røre for meget. Form gnocchi mens massen stadig er varm: skær en dejklump på størrelse med en hånd af, lad resten af dejen forblive overdækket med et viskestykke, og rul en pølse med en diameter på ca. 2,5 cm. Skær i 1 cm. tykke skiver. Med en finger presses et lille hul i hver skive. Tilsæt en skefuld fyld og luk gnocchien ved at rulle den i hånden. Fortsæt indtil al massen er brugt. Placér gnocchien på en meldrysset bageplade. Når alle gnocchi er fyldt koges de med det samme i saltet vand i 3-4 min. eller til de flyder ovenpå. Frys dem ned, hvis de skal gemmes til et senere tiidspunkt.
Blend mozzarella, parmesan, basilikum, olivenolie, salt og peber i en foodprocessor indtil massen er blød. Smag til med salt og peber og lad hvile i køleskabet i 10 min. Med en hulske placeres gnocchierne på en tallerken sammen med de konfiterede tomater og grillede peberfrugter. Pynt med olien fra tomaterne samt frisk basilikum.
OPSKRIFTEN TRIN FOR TRIN
Et velsmagende måltid kræver ikke nødvendigvis en stor indsats. Det handler om at finde de rette ingredienser. Gnocchi fyldt med mozzarella og tomatconfit er en passende hyldest til det italienske køkken. Se hvor nemt det er i videoen.