KRYDDERIVIDEN – SALT

Med sine mange forskellige smage og farver er salt ikke kun særligt vigtigt i køkkenet, men også utroligt individuelt. Og lige så alsidige som sorterne er de muligheder, kokkene har med de forskellige salte. Det handler også om korrekt håndtering og opbevaring.

INGREDIENSER I SALT

Salt spiller en vigtig rolle i vores kost, ikke kun på grund af dets smag, det er også en uundværlig leverandør af næringsstoffer, som er ansvarlige for vigtige funktioner i menneskekroppen. Salt er altså meget mere end bare et krydderi til at forfine supper med.


Men hvor sundt eller usundt er salt egentlig? Hvilke fordele er der, og hvad skal man være opmærksom på?

Hovedbestanddelen i salt er natriumklorid. Det er en vigtig bestanddel af blodet og er sammen med magnesium nødvendigt for væske- og næringsbalancen i kroppen, knogleopbygningen, stimuleringen og muskelafslapningen. Der tilsættes ofte tilsætningsstoffer for at give saltet visse egenskaber. Kalk forbedrer f.eks. hældeevnen, og tilsat fluorid forebygger karies. Jod tilsættes salte for at forebygge en tilsvarende mangel i kroppen.


Det anbefalede daglige saltindtag er ca. 6 gram. Da mange fødevarer allerede indeholder salt, overstiges dette ofte ubemærket. Dette kan medføre forhøjet blodtryk og øget vandtab. På sigt kan det endda skade nyrerne.

DET PERFEKTE SALT TIL ENHVER RET

Når du skal krydre aftensmaden, er det ikke altid kun det klassiske, enkle salt fra supermarkedet, du skal bruge. Med mange forskellige sorter er der mulighed for at finde det rette salt til enhver smag og anledning. Uanset om det er persisk blå salt eller salt fra Himalaya – mulighederne er uendelige. De adskiller sig både i smag såvel som i udvinding, fremstilling og oprindelse.


Jodsalt:

Da et menneskes daglige behov for jod ikke altid kan dækkes helt af almindelige fødevarer, tilsættes der ofte jod til spisesalt. I kroppen er det ansvarligt for, at skjoldbruskkirtlen fungerer korrekt. Uden tilstrækkelig jod kan vækst, energistofskifte og knogledannelse blive kraftigt hæmmet. Men også hjerneudviklingen kan påvirkes negativt af jodmangel.


Havsalt:

Havsalt dannes ved fordampning af havvand og dækker ca. 20 % af verdens behov for spiseligt salt. For at udvinde saltet fra vandet lagres det i flade bassiner – også kaldet salthaver – indtil det fordamper, fordi vind og sol fjerner væsken, og kun saltkrystallerne er tilbage. Særligt karakteristisk er den lette fiskesmag, der passer rigtig godt til fisk og skaldyr eller fiskeretter.


Fleur de Sel:

Med sit særlige navn, der oversættes som "saltets blomst", er dette salt blandt de dyreste på markedet. Det er ikke uden grund, at det har fået navnet: På varme og solrige dage dannes der en tynd, blomsterformet saltskorpe på vandets overflade, som omhyggeligt fjernes med hånden. Størstedelen af denne sort produceres i Portugal og Camargue i Frankrig og kræver god vandkvalitet. Saltet er meget naturligt og har en grovkornet konsistens, der består af krystaller af forskellig størrelse og er derfor ekstra sprødt. På grund af det forholdsvis høje vandindhold på op til 5 % er Fleur de Sel let klistret. Med sin milde aroma drysses det særligt ofte på rå eller tilberedte retter.


Himalayasalt:

Det er ikke uden grund, at dette salt hører til blandt gourmet- og specialsalte. Dets alsidighed gør det særligt populært til at krydre supper, saucer samt til marinering af kød eller fisk. Saltet, der hovedsageligt udvindes i Pakistan, kan kendes på det grove korn og den lyserøde farve, der skyldes jernoxid. Himalayasalt blev dannet ved fordampning af gamle urhave.


Persisk blå salt:

Dette sjældne salt udvindes i Iran og har en karakteristisk blålig farve, der skyldes det indeholdte mineral sylvin. Persisk blåt salt indeholder dog også meget kalium, som har en positiv effekt på blodtrykket og påvirker hormonudskillelsen. Dette salt har en intens saltet aroma og en forholdsvis tør konsistens. Det gør det ideelt til forfining af fisk og skaldyr eller salater.


Hawaiisalt:

Det særlige ved dette salt er de forskellige farver. Ud over den klassiske hvide farve findes der også røde, grønne eller sorte varianter. Den sorte farve opstår ved forædling med aktivt kul. Det giver også saltet sin egen nøddeagtige smag og passer særligt godt til fisk og skaldyr, grillet kød eller indiske retter. Den røde farve opstår, når saltet blandes med ler, hvilket også giver det en individuel smag; salt, men samtidig lidt sød og nøddeagtig. Dette salt passer særligt godt til grillet og stegt kød, rå fisk, suppe, saucer eller marinader. Grønt salt fremstilles af en sammensætning af havsalt og ekstrakt af bambusblade. Det er ekstra rigt på vitaminer og har en mildt saltet smag. Dette salt er især godt til asiatiske retter.


Bambussalt:

Dette salt blev først fremstillet af buddhistiske munke, og det siges at have en særlig helbredende effekt. Ved fremstillingen af dette salt fyldte munke havsalt i bambusrør og dækkede dem med ler. Ved over 1000 °C blev rørene derefter opvarmet op til ni gange i en fyrretræsovn. Bambussalt har en høj renhedsgrad og en rødlilla glød. Smagen er ekstra salt og bruges ofte i salater, asiatiske retter eller til tilberedning af kogte grøntsager.


Røgsalt:

Ved fremstillingen af denne sort bliver salt fra Det Døde Hav ofte røget over træ. Træet er ofte bøg, hickory eller enebær. Processen giver saltet en let røget, skinkeagtig aroma og en gylden til brunlig farve. Netop på grund af smagen bliver saltet ofte brugt i USA til at krydre kød på grillen. Men også vegetariske eller veganske retter kan få en særlig smag takket være røgsalt.


Urte- og kryddersalt:

Denne sort er almindeligt spisesalt tilsat krydderier eller urter. Ud over industriel fremstilling kan sådanne blandinger også nemt blandes derhjemme. Det eneste, du skal gøre, er at blande saltet med dine foretrukne krydderier og derefter opbevare det i en ren og tør beholder. Kombinationsmulighederne er ubegrænsede. Denne alsidighed gør også anvendelsesområdet stort. Alt efter tilsætningsstoffet kan det være alt fra en salat til en suppe.


Inka-salt:

Dette salt udvindes i hånden i årtusinder gamle inka-saltbassiner i højlandet i Andesbjergene, deraf navnet. Ud over den høje renhed har inka-salt en grovere struktur, der minder om Fleur de Sel. Desuden kan saltet kendes på sin lyserøde farve. Udover at krydre retter er det også rigtig godt at blande med krydderier og urter, men også supper, kolde retter og fiskeretter kan forfines med inka-salt.


Murray River-salt:

Dette salt har fået sit navn fra en australsk flod. Da den tidligere var et indhav, indeholder den stadig saltholdigt vand. Hertil kommer dele af havet, som i dag stadig er bevaret under jorden. Det gør vandet i floden ubrugeligt for landbruget, og det bruges i stedet til saltudvinding. Der er tale om mildt saltede, lyserøde flager. De røde pigmenter kommer fra en salttolerant alge.


Alpesalt:

Dette stensalt udvindes i de bayerske og østrigske alper. Her dannede fordampningen af urhavet et tykt saltlag, som igen blev indkapslet under stenlag i årenes løb. Alpesalt har på grund af det høje jernindhold en rødbrun farve samt en meget kraftig og intens smag. Det gør det velegnet til at krydre en lang række retter, men mørkt kød og fyldige retter får mest ud af krydderiet. Men det kan også bruges som grundstof til urtesalte og krydderisalte.

TYPER AF SALTUDVINDING

Det er ikke kun forskellige sorter, der er forskellige i smag, oprindelse og udseende – der er også forskelle i saltudvindingen. Uanset om det er udvundet ved fordampning af vand eller ved boring og sprængning af sten, er der med tiden blevet udviklet forskellige metoder til at nå frem til det hvide guld.


Stensalt:

Stensalt lagres i salthorste under jorden, som blev dannet ved fordampning af et urhav og fanget mellem stenlag. Ved hjælp af boringer og sprængninger kommer man frem til dette salt. Det transporteres ud af minen og behandles og rengøres derefter grundigt.


Kogesalt:

Kogesalt dannes ved fordampning af saltvand fra saltminer eller kilder. Til dette formål bores der huller i saltaflagringer – ligesom ved stensalt – og hulrum, der opstår, fyldes med ferskvand. Saltet opløses i vandet, og saltlagen koges, så vandet koger og danner saltkrystaller.


Havsalt:

Udvinding af dette salt kræver havvand og et varmt klima. Vandet ledes til specielle fordampningsbassiner, hvor det udsættes for sollys, indtil vandets saltkoncentration stiger yderligere, og der er saltkrystaller tilbage.

TIPS OG TRICKS OM SALT

Ligesom de fleste andre fødevarer er salt også afhængigt af korrekt opbevaring.


Det er bedst altid at opbevare saltet tørt. Da natriumklorid tiltrækker vand, kan saltet ellers klumpe. Det kan riskorn bedst afhjælpe. De hældes blot i saltbøssen og trækker fugten ud af saltet. Ved salte med tilsætningsstoffer som krydderier eller urter bør man dog også være opmærksom på en lysfattig opbevaring, da de ellers kan miste deres aroma.


Udstyr til køkkenet omfatter også saltbøsser eller saltkværne. De knuser grove saltkrystaller, bruges til at krydre retter og er en praktisk hjælper. Det betyder dog ikke, at alt salt kan formales, enten fordi konsistensen eller fugten, det indeholder, ikke tillader det. Grove og tørre sorter er bedst egnet til kværnen. Den ideelle diameter på en saltkrystal er ca. 4 millimeter. Når saltet kværnes, fordeles det bedre, hvilket også betyder, at der skal bruges mindre. Det anbefales dog at kværne det kort, før krydderierne tilsættes, for at bevare så mange aromaer som muligt. En kværn med kværnværk i rustfrit stål bør undgås, da saltet kan få kværnen til at ruste hurtigere. Keramik eller plast er derimod bedre, hvor keramikken er mere holdbar.